VELFAC vil bringe liv, lys og luft til mennesker. Vi skaber vinduer for livet.
Vi trives bedst i dagslys...også indendøre
Mange danskere tilbringer hver dag adskillige timer indendøre. Men det er vi slet ikke skabt til fra naturens side. Derfor må vi give kroppen en hjælpende hånd ved at invitere dagslyset ind i hjemmet.
De fleste har på et eller andet tidspunkt lagt mærke til, hvordan kroppen reagerer på mængden og typen af lys. Noget lys giver fx ondt i hovedet, mens andet kvikker op. Nu viser nyere forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut, at dagslys er det lys, vi trives bedst i – og derfor skal vi sørge for at få det godt ind i hjemmet.
Dagslys er bedre end kunstlys
Dagslys er bedre for os end kunstlys. Det skyldes, at dagslyset har større variation i styrke, farve og retning. Dagslys varierer hele tiden, og det påvirker positivt vores biologiske system, så vi har det bedre – både fysisk og psykisk.
Vinduets betydning for dagslyset indendøre
Undersøgelser viser, at vi helst skal udsættes for kraftigt dagslys i løbet af dagen. Alligevel tilbringer danskerne mellem 80 og 90 % af deres tid indendøre. Det stiller store krav til vinduer og glaspartier om at slippe masser af dagslys ind i rummene.
”Dagslyset kan blive fordelt forskelligt i rummet alt efter vinduernes form og placering i facaden. Vinduernes form og placering skal passe til det enkelte rum. Hvor meget lys, der kommer ind ad et vindue, afhænger bl.a. af vinduets konstruktion. Smalle vinduesprofiler kan give op til 50 % mere dagslys i rummet”, siger Finn Kræfting fra VELFAC A/S.
Muligheder med glas
”Der er aldrig blevet bygget så meget med glas, som der gør nu. Danskerne er blevet opmærksomme på lysets betydning og glassets muligheder – men lys og glas skal bruges med omtanke. Det drejer sig både om kvantiteten og kvaliteten af lyset. Står man derfor og skal have nye vinduer, er det altid en god ide at spørge en fagmand til råds – så er der større sandsynlighed for, at resultatet bliver det, man ønsker,” siger Finn Kræfting.
Glasklare råd
Hos vinduesproducenten VELFAC har man flere tilbud, som forbrugerne gratis kan benytte sig af. Har du derfor brug for et godt råd, kan du skrive til brevkassen ”Spørg Jørgen”. Manden bag brevkassen hedder Jørgen Munk og er bygningskonstruktør og teknisk rådgiver hos VELFAC A/S.
Du kan også besøge VELFAC VinduesHuset®. Der ligger VELFAC VinduesHuset over hele landet, og du kan finde adresser og åbningstider på det nærmeste VELFAC VinduesHuset her.
Sådan får du nemt mere dagslys ind i hjemmet
• investér i vinduer med smalle vinduesrammer og tynde sprosser
• hav lyse eller hvide vindueskarme og lyse vægge nær vinduet
• begræns mængden af store potteplanter i vindueskarmen
• undgå mørke gardiner, der hænger ned langs siden af vinduet
• fjern eller beskær store buske og træer, der vokser lige uden for vinduet.
September 2007

